Udvalgt arbejde


Nyheder

A cropped image

Tekst til Aviator

01/07/2009
Aviator er en nystartet IT-virksomhed, der arbejder med alt fra IP-telefoni til remote backup. Som en del af deres opstart fik de ny identitet og website, og jeg har stået for teksterne – både profiltekst og casebeskrivelser.

Klik her for at læse mere
A cropped image

Produktkort til Hälsans Kök

18/06/2009
Hälsans Kök i Finland er netop gået i gang med at markedsføre sig på et nyt marked, nemlig det såkaldte HORECA-marked (HORECA er den korte beskrivelse for hotel, restaurant og café). Derfor havde de brug for en samling nye produktkort, der kunne beskrive og sælge deres vegetarprodukter.

Klik her for at læse mere

Velkommen til joel.biz

joel.biz er et lille, uafhængigt reklamebureau, der drives af undertegnede, nemlig Joel Grøndrup. Og selvom jeg er en enmandsvirksomhed, er jeg aldrig helt alene. Jeg får ofte hjælp af en masse dygtige freelancere og samarbejdspartnere, især når der er tale om større opgaver. Jeg arbejder også ofte ude hos mine kunder, hvor det er lettere at tale sammen ansigt til ansigt om opgaverne.

Min filosofi er ganske enkel, og den gælder både når jeg skriver tekster, bryder min hjerne med at finde på nye idéer, designer en annonce eller programmerer et website i enten flash eller html. Dermed har jeg også afsløret, at jeg tager mig af en hel del forskellige opgaver lige fra tekst, koncept, artwork, design og web. Simpelthen fordi variation er en fornøjelse – og fordi mine kunder ofte spørger efter forskellige kreative kvalifikationer.

Jeg giver meget gerne et tilbud på en specifik opgave, du skal bare kontakte mig. Indtil videre er du velkommen til at klikke dig lidt omkring på min hjemmeside og se noget af det arbejde, jeg har lavet.

Venlig hilsen
Joel Grøndrup